Den 1. januar 2023 trådte en ny lovgivning i kraft, som stiller krav til byggebranchens klimapåvirkning. Flere parter mener dog, at der skal strammere lovgivning til, hvis Danmark skal nå i mål med Paris-aftalen. 

Af Jakob Emil Kristensen & Johan Gørtz Hørstrup

Tæt på vandkanten i Aarhus bydelen, Aarhus Ø, står der en gruppe røde bygninger. Pakhusene kaldes de. Det er der i sig selv ikke noget nyt i. De ti etager høje betonbygninger har stået der siden 2017.

Da bygningerne blev bygget, var det på et gammelt vidensgrundlag i forhold til klimabelastning. Ifølge Jacob Daugaard Buhl, civilingeniør hos Artelia, som har lavet klimaberegningen på byggeriet og holder til i pakhusene, ville man derfor sagtens kunne have gjort det bedre i dag. 

“Det er mange år siden, at de er blevet bygget, og endnu flere år siden at de blev projekteret. Dengang stod man med et helt andet vidensgrundlag, og nogle andre ambitioner, end man gør i dag. Hvis man kigger på Pakhusene udefra i dag, ville man nok tænke, at det er et tungt betonbyggeri, som har et højt CO2 aftryk.”

Til trods for det, ville Pahusene stadig kunne leve op til de nye klimakrav, der er blevet indført i år. Og de er ikke det eneste eksempel. 

Biler, bøffer og bygninger 

En rapport fra Aalborg Universitet viser, at 90 % af alt byggeriet i Danmark i forvejen lever op til kravene. Ifølge Morten Ryberg, som er bæredygtighedsspecialist hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, er det dog helt bevidst. Kravene er sat, så man kan få alle med, og så byggeriet kan komme i gang med at lave klimaberegninger. 

Byggeriet står for cirka en tredjedel af Danmarks CO2 udledning. Morten Ryberg fortæller, at man i løbet af det seneste årti har snakket om tre B’er indenfor klimabelastning: Biler, bøffer og bygninger.Det er altså essentielt at få nedbragt byggeriets klimaaftryk, og endda med ganske meget. 

“Ideelt set skulle vi gerne reducere byggeriets klimaaftryk ned til nærmest nul. Så det skulle jo være en reduktion på 95-99% i forhold til i dag,” fortæller Morten Ryberg. 

Han fortæller derudover, at hvis det ikke lykkes at få nedbragt byggeriets klimabelastning, kan det betyde, at Danmark ikke lever op til Paris-aftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader. 

“Så kommer vi til at se flere ekstreme hændelser, som for eksempel tørke, vandstigninger og oversvømmelser. Det kan have store konsekvenser for rigtig mange mennesker. Det bliver sværere at leve på jorden.”

Med de nye klimakrav er der blevet indført et loft på, at større bygninger maksimalt må udlede 12 kg såkaldte CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter om året. Gennemsnittet i Danmark ligger i øjeblikket på 9,6.

Lær mere om de nye klimakrav i videoen herunder:

Det er meningen, at kravene løbende skal strammes frem mod 2029. De stramninger, der er varslet om indtil videre, mener Morten Ryberg dog ikke er nok. 

“De 12 kg er ikke ambitiøst overhovedet. Men heller ikke når vi kommer frem mod 2029, er det særlig ambitiøst i forhold til hvor vi skal ned, og det er nok der problemet ligger.”

“Et krav vi griner af i hele branchen”

Til efteråret skal Folketinget forhandle om, hvordan kravene skal strammes ved det næste bygningsreglement. Står det til SF, skal kravene justeres væsentligt længere ned, end hvad planen er i øjeblikket. 

Det fortæller partiets boligordfører, Sigurd Agersnap. 

“Jeg tror, det har været et godt skridt på vejen til at gøre hele byggebranchen opmærksom på, at det er noget, vi kommer til at skrue på. Men jeg synes, at vi skal noget længere ned, når vi forhandler kravet for 2025.”

Og strammere krav er realistiske. Det mener arkitekt hos tegnestuen Vandkunsten, Søren Nielsen, som kalder de nuværende krav for grinagtige. 

“Det er et krav vi griner af i hele branchen, fordi det er så højt. Det er det samme som at sige: I kan bare gøre hvad i vil, i kan bare bygge som i plejer,” fortæller han. 

Søren Nielsen efterlyser strammere krav, ikke blot for klimaets skyld, men også da han mener, at det kan hjælpe arkitekter med at skulle tænke mere kreativt og benytte sig af nye materialer.

Morten Ryberg mener heller ikke at de nye krav er ambitiøse, som de ser ud lige nu, men peger dog på, at det er vigtigt at få lavet krav, som kan få alle med, da man ellers risikerer at tabe nogle på vejen.

“Politisk set er der også et hensyn til industri, arbejdspladser og økonomien på kortere sigt. Så det bliver bare hurtigt mudret ind i en masse andre ting, der også skal tages højde for, når der sættes politiske mål.”

Skal byggeriet kunne tage sin tørn i forhold til at leve op til Parisaftalen, fortæller Morten Ryberg dog,  at det enten vil kræve strammere krav, eller en stor grad af frivillighed fra byggeriets side. 

Han bakkes op af Søren Nielsen, som ikke tror på, at man kan løse problemet uden strammere lovgivning, da der er en stor økonomisk risiko forbundet med at være dem, der går forrest i klimakampen.

“Jeg tror ikke, man får flyttet markedet uden lovgivning. Det er ikke et marked som kan innovere selvstændigt, det er alt for dyrt,” fortæller han. 

En tro på markedet

En anderledes holdning finder man hos Elly Kjems Hove, som er underdirektør hos Dansk Industri. 

Hun mener ikke, at det er krav gennem lovgivningen, som skal redde planeten, men tror derimod, at markedet kommer til at gøre det attraktivt for bygherrer at bygge bæredygtigt. 

“Jeg tror ikke på, at man kan styre verden med lovgivningen. Jeg tror mere på markedsmekanismerne. Jeg tror på, at pengeinstitutterne kommer til at stille krav om et lavere klimaaftryk, for at byggerierne kan få en mere favorabel finansiering.” 

Elly Kjems Hove fortæller derudover, at det er vigtigt at huske, at Danmarks marked er meget lille og derfor ikke kommer til at drive udviklingen i hele Europa. Det kan dog være muligt at få andre lande med, hvis Danmark finder nogle gode og veldokumenterede løsninger. 

Det er dog ikke de eneste problemer ifølge Elly Kjems Hove. Klimaberegningen på de importerede byggematerialer, man bruger i Danmark, er nemlig bygget på generiske data, og altså ikke ud fra de specifikke produkter. Det kan give fejl i beregningen af, hvor meget et byggeri sviner. 

“Hvis vi regner på generiske data fra Tyskland, og så laver den samme beregning på produktspecifikke data, så kan der være en forskel på 3 kg CO2-ækvivalenter på samme bygning. Så hvis man gerne vil have os under grænseværdien, så kan vi sagtens, hvis vi bruger de produktspecifikke data.” 

Og netop derfor er grænseværdierne ikke noget, man fra Dansk Industris side frygter. Man har dog et ønske om, at det bliver gjort nemmere at benytte den rigtige dokumentation. 

“Vi er optaget af, at de redskaber, man skal bruge for at dokumentere det, er til stede. Det er også en forretning, både for producenterne og entreprenørerne. Hvis de ikke kan lave den rigtige dokumentation, fordi vi ikke har dataen, så giver det ingen mening,” fortæller Elly Kjems Hove. 

Behov for nye regnemetoder

Dårlige udredningsmuligheder er ikke kun et problem, når vi taler om byggeriets produkter. Der stilles også spørgsmålstegn ved måleenheder i selve LCA-beregningen, altså den klimaberegning, der skal laves, når man bygger. 

Selvom CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år lyder rigtig flot og langt, så kunne en anden måleenhed være mere konstruktiv og give et bedre overblik over en bygnings klimabelastning. 

“Vi vil gerne have, at man i stedet for at beregne CO2 pr. kvadratmeter regner det pr. person, så vi kunne relatere vores individuelle forbrug til det globale råderum,” fortæller Søren Nielsen.

Også Morten Ryberg er enig. 

“Hvis du bygger dobbelt så mange kvadratmeter, som lever op til kravene, så udleder du stadig dobbelt så meget CO2. Det er derfor vigtigt ikke kun at se på CO2-udledning pr. kvadratmeter, men også den totale CO2-udledning fra et byggeri,” fortæller han.

Frivillig klasse er ambitiøs – men stadig ikke nok

I den nye lovgivning, er der indskrevet en mulighed for at følge en frivillig klasse kaldet lavemissions klassen. Grænseværdien ligger her på 8 kg, og dermed 1,6 kg CO2-ækvivalenter under landsgennemsnittet.

Aarhus Kommune har valgt at følge lavemissionsklassen frem til mindst 2025. Derfor er alt byggeri, som kommunen er bygherre på, pålagt et krav til at udlede under 8 kg CO2-ækvivalenter. 

Liv Gro Jensen, medlem af Teknik og Miljø-udvalget i Aarhus Kommune for SF, mener at lavemissionsklassen er et skridt i den rigtige retning. Det betyder dog ikke, at man kan være helt tilfreds med loven. 

“Den er trods alt mere vidtrækkende end gennemsnitsbyggeriet, og det skal vi i Aarhus være mere ambitiøse end. Men der skal langt mere til, før jeg ville kalde det ambitiøst ,” fortæller Liv Gro Jensen.

For hendes kollega i Teknik og Miljø-udvalget, socialdemokratiske Steffen Wich, er det at følge lavemissionsklassen et vigtigt step for Aarhus Kommunes ambitioner om at blive CO2-neutrale i 2030.

”Det kræver rigtig mange indsatser på forskellige paletter, for at vi kan blive CO2-neutrale. Det her er så et af de punkter, hvor vi går ind og er de første, som følger lavemissionsklassen. Vi sender et signal om, at hvis du skal bygge i Aarhus, så skal der være fuldt fokus på at være klimavenlig,” forklarer Steffen Wich.

Skruen er sat, men den skal strammes

Tilbage hos Artelia, og Pakhusene, fortæller Jacob Daugaard Buhl, at de allerede er godt i gang med klimakravene. Mange af de byggerier, de arbejder med, har i forvejen valgt at følge et strammere krav, end lovgivningen lægger op til.

Han fortæller, at de selvvalgte klimakrav skyldes, at der er kommet stort fokus på byggeriets klimabelastning, og at der er en villighed i branchen til at være bæredygtig. Det kan dog ikke gøres alene. 

Skal byggeriet komme længere ned, kræver det at man strammer skruen, men han tror også på at det er en opgave byggebranchen er klar på. 

“Det er klart at skruen skal spændes. Der er ikke nogen tvivl om at vi lige nu er en af de brancher der sviner allermest, så der skal ske noget. Men min fornemmelse er også, at der er mange i branchen, der gerne vil,” fortæller han. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil eller Klimaminister Lars Aagaard.